Børneplakater – Plakater til børneværelset

Plakaterne i denne kategori er specialdesignet til små mennesker og deres forældre. De er til alle krudtuglerne og spilopmagerne og ikke mindst til lurifakserne, humørsprederne og gavtyvene. Plakaterne passer dermed som fod i hose og hånd i vante ind på børneværelset sammen med alle bamserne, klodserne og børnenes spilopper. Fyldt med fantasi og eventyr inviterer børneplakaterne til kreativitet og finde-på-somhed.

  • Børneværelsesplakaten er håndtegnet og udført i sort/hvid. Efterfølgende er der tilføjet grafisk tekst med ordene “All things are possible”.  Illustrationen er hyggelig kunst til børn, hvor der også bliver formidlet et fint lille budskab.
  • Blå plakat med en sovende ræv til drenge babyværelset. Den er sød og hyggelig uden at være alt for over-pusse-nusset. Babyplakaten er en fin lille fødselsgave eller dåbsgave til de nybagte, stolte forældre. Lad plakaten få sin plads på børneværelset eller ved puslepladsen, hvor den kan sprede glæde.
  • Denne plakat til børneværelset har en fin og motiverende besked; gå ud og erobre verden! Den opfordrer til at tage den hjemmefoldede pirathat på og drage ud på eventyr - ustoppeligt på vej mod drømmene.   
  • Plakaten med pandaen er oprindeligt håndtegnet med en helt fin, sort tush pen. Efterfølgende er den scannet ind og lavet til en fin pandaplakat. Vi har dermed beholdt alle de personlige og unikke detaljer fra den originale plakat. Her har du en plakat med en af naturens helt uimodståelige cuties! Pandaens sort-markerede øjne og ører samt sin runde form er kendetegnende for den plyssede bamsebjørn. Formen har han på trods af, at han i 99% af alle sine måltider holder sig en stram kur bestående af fedtfattig bambus-salat. Der er dog rygter om, at vegetarbamsen også gerne nyder et blødkogt æg sammen med morgenavisen søndag morgen.
  • Hiv ohøj! Og ikke mindst splitte mine bramsejl! Plakaten med piratblæksprutten passer lige ind på børneværelset. Bemærk: Denne plakat er ikke en piratkopi! Den er derimod original og håndtegnet med en tynd, sort pen. En speciel detalje ved denne plakat er, at alle skygger er lavet med en masse prikker fra den håndførte pen.
  • Musikplakaten er inspireret i en helt speciel kunstner, som holder til i Aalborg. Med sit rød-orange hår, sprøde stemme og sindssyge energi lader hun alle vide, at musikken banker i hendes hjerte. "Music is life - That's why your heart has a beat"